Så sker der igen noget omkring SAGA – hun får i øjeblikket kløvet og tilhugget nye bord af egetræ på Vikingeskibsmuseet.
Bestyrelsen besøgte først Gøthches Bådebyggeri, som ligger ved Dyrskuepladsen tæt på Køgevej. Her fik bestyrelsen en snak med bådebygger Nikolaj og han far Morten, der er tidligere har været skibsarkitekt på Søfartsmuseet i Helsingør.
De to er i gang med at gennemgå SAGA som den unikke og eneste tilbageværende Øresundsbåd, der stadig kan sejles – hun har, som tidligere omtalt, en søsterbåd Thora, der befinder sig på Skibsmuseet i Gilleleje. Begge Øresundsbåde er stort set identiske, og begge er bygget i Hornbæk i 1880-erne – måske endog på samme bådebyggeri.
Samtidig med restaureringen af SAGA og tilbageførelsen til hendes oprindelige bygning, vil Nikolaj og Morten skrive en større artikel omkring Øresundsbådenstypen, da denne ikke beskrevet endnu.
Under gennemgangen af SAGA, og den nu påbegyndte restaurering, har man fundet mange flotte detaljer, men også mange ikke originale bl. a. flere lærkebord i hendes styrbord agter side. Dette har medført, at i stedet for 50 m nye egetræsbord, skal der nu bruges 100 m. SAGA er oprindelig bygget af egetræ.
Se efterfølgende foto fra besøget på Gøthches Bådebyggeri – klik på foto og se dem større…
På Vikingeskibsmuseets “Museumsø” ved Roskilde Havn bliver disse egebord nu kløvet og tilhugget af en stor egstamme fra Valøskovene på Stevns.
De to lærlinge – Oscar fra museet og Ockar fra Gøthches Bådebyggeri – flækker og tilhugger SAGAs nye egebord. Det foregår alt sammen med kopier af gamle redskaber – kiler – forskellige bil (økser), stemmejern og høvle.
Senere skal de næsten færdig egebrædder tilskæres og monteres på SAGA, på hendes oprindelige og originale klinkbygning.
Se efterfølgende foto fra “Museumsøen” ved Vikingeskibsmuseet – klik på foto og se dem større…