SAGA er stadig i Roskilde på Gøthchers Bådebyggeri. I foråret blev det konstateret, at hun skulle have udskiftet flere bord end oprindelig planlagt. Disse egetræsbord blev efterfølgende kløvet, tilhugget og forarbejdet til SAGA.
Det videre arbejde med SAGA blev imidlertid stoppet p.g.a langtidssygdom af vores bådebygger. Dette har forsinket restaureringen af SAGA, men nu i efteråret er restaureringsarbejdet så småt gået igang igen.
Udskiftningen af flere – ca dobbelt så mange – egebord har fordyret restaureringsprojektet og SAGA Lauget har henover eftersommeren fået et tillægslån fra Skibsbevaringsfonden til denne ekstra udgift.
Vi forventer, at SAGA er tilbage i Hornbæk Havn til forsommeren 2025 !
SAGA delvist skildt ad – foto fra besøg i Roskilde april 24