SAGA Sponsormøde

Kr. 20.000,- fra butikkerne og foreningerne på og omkring Hornbæk Havn lørdag den 4. maj 2013

 På initiativ af ejendomsmægler Peter Leander, Nybolig Hornbæk er der blandt havnens butikker, foreninger og naboer samlet 20.000,- ind til støtte for det videre arbejde i Bådelauget SAGA af Hornbæk.

Ved overrækkelsen af checken på de 20.000,- sagde Peter Leander bl.a.: ”Hornbæk Havn skal være fuld af liv, og vi ved, at havnen sammen med vores strande og historie er byens naturlige omdrejningspunkt. Derfor ser vi det naturligt at støtte op omkring SAGA projektet, som er en oplagt mulighed for at skabe dette liv i havnen og være med til at trække byen ud af krisens dødvande og få turister og omverdenen til at se, at vi i Hornbæk er fulde af gode initiativer, seværdigheder og oplevelser”.

Jørgen Haagen Nielsen Efterfølgende overrakte formanden for Fonden Hornbæk Havn Jørgen Haagen Nielsen SAGA en gratis bådeplads og et indskudsbevis til Hornbæk Havn. Jørgen Haagen udtrykte på hele havnebestyrelsens vegne stor glæde ved at skulle byde Saga velkommen til Hornbæk Havn.

Efterfølgende blev de mange gæster og laugsmedlemmer der var mødt op budt på den berømte SAGA æggekage, som laugets kasserer Jeanette Krolmark stod for. Mere end 200 æg kom der på panden, så alle fremmødte fik smagt et stykke.

.

De 20.000,- blev doneret af:

  • Hornbæk Bådeklub

  • Hornbæk Havnekiosk

  • Hornbæk Skibshandel

  • Fiskehuset Hornbæk

  • Hornbæk Havneforening

  • Nybolig /v Peter Leander

  • Ilse Jacobsen Hornbæk

  • Rungsted Motor & Marine

  • Bisgaard Subcontracting Gilleleje