SAGA til Sundtoldsmarkedet i Helsingør 2015

SAGA med Rudolf Tegners Herakles og Hydraen i baggrunden

Sundtoldsmarkedet 2015

Uden vind kan det blive en lang tur fra Hornbæk til Helsingør hvor SAGA igen i år skulle deltage i det årlige Sundtoldsmarked, men så er det godt at have følgebåd med. SAGA kom på slæb af Lodsen fra Hornbæk og blev ført sluppet kort før indsejlingen til Helsingør Statshavn hvorfra hun for egne sejl, i sin sædvanlige majestætiske stil, ankom til Sundtoldsmarkedet 2015.

Igen i år et flot syn med markedet på kajen, smakkerne fra hele kysten der sejlede gæster rundt i havnen og de mange gamle træskibe på besøg. Og på kajen var de der alle sammen igen, sømændene, kvaksalveren, havfruerene, knejpefolket, smeden, gøglerne og mange andre klædt i autentiske dragter fra 1800 tallet.

Besætningen ombord på SAGA var i år Steen Nilsson, Inge Rousing, Ted Aagaard og Bent Jørgensen. Flere medlemmer af SAGA Lauget havde valgt at tage turen med ombord på Lodsen og dagen startede med et flot fælles morgenbord kreeret af Jeanette foran Nicolais skur, og sluttede for de som havde lyst, med et grillarrangement i den gamle hal 14 på Helsingør Værft, arrangeret af Havnefoged Benny Carlsen.

Tak til Marianne og Peter Marx fra Havnekiosken for morgenbrød og drikkelse undervejs.