Bådebygger Nikolaj Gøthcher skriver i januar 2024 i f.m. restaureringen af SAGA i Roskilde:
I efteråret 2023 var skibsrestaurerings arkitekt Morten Gøthche og undertegnede oppe på Gilleleje Museum og kigge på sildebåden Thora, der formodes at være søsterskib til Saga.
Thora er bygget i Hornbæk i 1880 og står stort set uændret.
Vi gennemgik båden, målte den op og dokumenterede detaljer i skitser og billeder. På Museet er der også en skibsmodel af Thora og en række andre sildebåde. Disse var også meget brugbare til at få et indblik i den størrelse sildebåde.
Morten Gøthche har tidligere arbejdet med Thora, hvor han har skrevet en artikel med beskrivelse af båden og dens detaljer.
I samme forbindelse blev der lavet en rekonstruktionstegning til, hvordan Thora skulle rigges op.
Morten tidligere arbejde indeholder også del materiale som har ligget til grund for arbejdet med Thora, og som vi kommer til at bruge i arbejdet med Saga.
Vi finder også mange oplysninger i en artikel om ”Gamle Gilleleje-baade” af Kristen Møller fra Gillelejeårsbog: Det Gamle Gilleje 1937 med fotos og malerier af sildebåde i samme størrelse som Saga og Thora.
Efterfølgende gennemgik vi Saga for at se hvilke ligheder der er:
Konklusionen er, at Thora og Saga er næsten identiske.
Båden ligner Saga på en prik og er i dimensioner stort set i samme størrelse.
Thora: længde 22´, bredde 8,3´, dybgang 2,6´.
Saga: længde 23′, bredde 8′, dybgang ca. 2,5´.
Dimensioner på materialer, fordeling af spanter, placering af f.eks tofter
og detaljer er stort set identiske.
Vi kan derfor bruge den information vi har fra Thora, og det materiale Morten Gøthche har udarbejdet til at restaurere Saga og sikre, at vi får genetableret f.eks essing og platessing m.v. rigtigt.
Efter vores arbejde er vi kommet frem til nogle punkter vi skal overveje i arbejdet videre frem.
Skvætbord:
Vi kan se på modellen af Thora og andre sildebåde at de har haft skvætbord, dette bør vi også etablere på Saga.
(Foto en model af Thora forrest – det hvide bord – rundt rælingen – er et skvætbord)
Skvætbordet var oprindelig aftagelige – det blev brugt ved særlige laster og fiskeri. I dagligdagen var det i vejen ved alm. fiskeri !
Forhøjet dørk i forskib:
Thora har forhøjet dørk i forskibet, hvilket har været en klar fordel i forbindelse med fiskeriet.
Maling af fribord:
Flere af bådene fra Nordkysten har i 1800 tallet været tjæret eller malet grønne. Traditionen med at male dem hvide er først kommet langt senere. Vi har tidligere givet tilbud på at skrabe Saga ned for senere at tjære den. Vi vil nu i stedet foreslå, at vi maler den grøn, som vi kan se det på f.eks modellen Emma fra Gilleleje Museum.
Som svar på Nikolaj Gøthchers oplæg har SAGAs bestyrelse foreløbig foreslået følgende:
….at SAGA bliver tjæret sort.
….at vi mener, at Hornbækbåde (har tjekket flere malerier fra stranden og havnen ) ikke havde skvætbord. En i bestyrelsen mener, at det er et begærlighedsbord, som kun findes hos “kineserne” (Gillelejerne) og at det må have givet problemer under fiskeriet ??
Vi kan senere få lavet et aftagelig skvætbord.
…at det er Ok med en forhøjet dørk forskibs !
TAK til Nikolaj Gøthcher for tekst og foto.
Jpp/feb.24